I det 21. århundrede har den teknologiske udvikling for alvor taget fart. År for år kommer nye teknologiske løsninger til, mens andre bliver forfinet, og i kulissen foregår et politisk spil om, hvem der skal have kontrol med teknologien og dermed vores fremtid.

Der er mange ting at holde sig for øje – uanset om det er den digitale verden, der bliver mere “menneskelig” takket være kunstig intelligens, eller om det er den fysiske verden, der bliver mere digital som følge af elbiler eller Internet of Things. Mange steder i det offentlige rum følger overvågningskameraer med i folks færden, men overvågningen foregår i lige så høj grad digitalt – helt ned til hvad vi køber, og hvem vi taler med – og kriminelle hackere har øget behovet for ny sikkerhedsteknologi.

Men bør vi sætte grænser for teknologiens udvikling eller bare slippe kreativiteten fri? Det er et afgørende spørgsmål at diskutere nu og fremover. Først og fremmest må vi have viden om de forskellige dele af teknologiens verden og de politiske interesser, der kan være på spil, hvis vi skal forstå, hvad der er godt og skidt ved udviklingen. Forhåbentlig kan dette tema bidrage til mere viden og debat om, hvordan vi kan navigere i teknologiens verden, så vi kan få mest mulig gavn af teknologiens muligheder – og samtidig sikre os bedst muligt mod teknologiens slagside.

Relevante Faktalink-artikler:

5G og mobile netværk

Omtrent hvert årti lanceres en ny generation af mobile netværk, begyndende med 1G i 1980’erne frem til i dag med det nye 5G-netværk. Teknologien er hurtigere end nogensinde før, men 5G er samtidig blevet en brik i et geopolitisk spil mellem Vesten og Kina, og spørgsmålet er, hvor langt vi er villige til at gå i jagten på en hurtigere internetforbindelse.

Elbiler

Elbiler, der kører på batteridrevet strøm, er langt fra noget nyt fænomen, men i de senere år har tidens store fokus på CO2-udledning og klimaforandringer skabt fornyet opmærksomhed om elbilen, som mange håber, kan bidrage til at bremse den globale opvarmning. Samtidig er det lykkedes ikke-fossile bilfirmaer som Tesla at sætte så meget skub i den teknologiske udvikling, at de fleste bilproducenter i dag har mindst én elektrisk model. På trods af medvinden findes der stadig skepsis og argumenter imod at satse alt på elbilerne, men meget tyder dog på, at de nu er kommet for at blive.

Facebook

Facebook har siden 2004 udviklet sig fra at være et internt online-forum for studerende på Harvard University til en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Facebook har i dag mere end to milliarder aktive brugere verden over, heriblandt 65 procent af alle danskere. Men det sociale medie er også blevet afsløret i at hemmeligholde viden om, at platformens algoritmer fremmer had, misinformation og andet indhold, der skaber konflikter, vold og menneskelig ulykke. Som følge af den dårlige omtale af Facebook har moderselskabet skiftet navn til Meta.

Hacking

Vores virkelighed har aldrig været mere digital, og samfundet er derfor blevet mere sårbart over for hacking – både når det drejer sig om den enkeltes personoplysninger og søgehistorik, der deles på nettet, og om hele samfundets kritiske infrastruktur i form af el-, vand-, varme- og kommunikationsnet. Hvor hacking oprindelig blev kædet sammen med teenagere, der var dygtige til at programmere, er hacking nu også blevet et middel til ulovligheder af mere alvorlig karakter og en kilde til store indtægter via bl.a. afpresning og kursmanipulation. Desuden bruges hacking i stigende grad af efterretningstjenester og aktører, der ønsker at spionere mod bestemte lande eller påvirke den politiske udvikling, fx omkring et valg.

Kunstig intelligens

Kunstigt intelligente maskiner vinder frem på slagmarkerne, i trafikken, på verdens fabrikker og et utal af andre steder. Siden årtusindskiftet er udviklingen gået ekstremt hurtigt. Forskere forudser en nær fremtid, hvor vores biler kører af sig selv, og robotter udkæmper vores krige. Nogle eksperter skønner ligefrem, at vi om få årtier vil have maskiner, der er langt klogere end os selv – et scenarie med uoverskuelige og potentielt ubehagelige konsekvenser for menneskeheden. Andre anser dog den forestilling for at være langt ude og peger på, at en biologisk hjerne er langt mere kompleks, end en computer nogensinde kan blive.

IT-sikkerhed

Internettet har givet et hav af nye muligheder til borgere, virksomheder og myndigheder. Men med de mange nye digitale teknologier kommer også nye risici: hacking, identitetstyveri, overvågning og mange andre former for IT-kriminalitet. Truslerne skifter konstant karakter og kræver, at både den enkelte borger og samfundet gør en indsats, hvis IT-sikkerheden skal være i top.

Overvågning i samfundet

Overvågning er langt fra et nyt fænomen. Allerede i 1600-tallet overvågede danske konger borgerne og argumenterede for overvågningen med, at det var nødvendigt for at sikre statens sikkerhed. Med romanen 1984 fremskrev den engelske forfatter George Orwell i 1949 en dystopi af et samfund, hvor staten via overvågning indskrænkede individets frihedsrettigheder. I dag er romanen en ofte anvendt reference i debatten om nutidens overvågning, som har bredt sig yderligere i løbet af 2010’erne. Herhjemme handler det seneste politiske tiltag om at benytte ansigtsgenkendelse i det offentlige rum. Det er dog vanskeligt at gardere sig mod misbrug af overvågning, og danske myndigheder har desuden været beskyldt for at sælge overvågningsudstyr til diktaturstater, som benytter overvågning til at kontrollere og undertrykke regimekritiske borgere.

Sikkerhedsteknologi i det 21. århundrede

Efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001 og i takt med den teknologiske udvikling er Vestens brug af sikkerhedsteknologi vokset markant. Det begyndte med overvågningskameraer og dataindsamling, og i dag er teknologien så avanceret, at den også kan bruges til ansigtsgenkendelse og geoplacering, ligesom droner og robotter drevet af kunstig intelligens for eksempel kan hjælpe med at bevogte landegrænser. Men nogle eksperter advarer også om, at udviklingen af ny sikkerhedsteknologi kan blive en glidebane. De påpeger, at når teknologier som droneovervågning eller ansigtsgenkendelse først er på markedet, så vil stater og virksomheder være mere tilbøjelige til at benytte sig af dem – også selvom effekten i virkeligheden kan være begrænset.

Unge og sociale medier

Sociale medier fylder stadigt mere i hverdagen – ikke mindst for unge. Platforme som Facebook, Instagram og TikTok påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i deres relationer og udviklingen af deres identitet. Men brugen af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres oplevelse af at mistrives, være stressede og ensomme, og undersøgelser indikerer en social skævhed i brugen af digitale medier.

Web 2.0 og Web 3.0

Internettet udvikler sig år for år, og siden de første hjemmesider poppede op i starten af 1990’erne, er internettet gået igennem flere faser. Den første generation af nettet kaldes Web 1.0 og bestod af statiske hjemmesider, som er langt fra nutidens mere interaktive platforme. Disse blev født med Web 2.0, som banede vejen for sociale medier som Facebook, Wikipedia og LinkedIn, hvor brugerne selv skaber indholdet. De senere år har der været talt om, at vi er på vej ind i den tredje fase med Web 3.0, ofte kaldet Web3, hvor idealistiske aktører forsøger at vride internettet ud af de magtfulde techgiganters hænder. Om det vil lykkes at skabe et decentralt Web 3.0 vil vise sig, men faktum er, at internettet er et sted i konstant bevægelse.